Dette kontroversielle spørgsmål blev relevant i sidste uge, da Peter og jeg var afsted for at monitorere et kvindegruppekursus i landsbyen Tambo K’asa, der ligger ca. 100 km fra nærmeste hospital og kun kan nås med tre timers kørsel gennem meget uvejsomt terræn efterfulgt af to timers heftig bjergvandring i 4000 meters højde. Eftersom bilen ikke kunne komme længere pga. en nedfalden bjergside over vejen til Tambo K’asa blev vi belejligt nok modtaget af seks friske mænd, der snildt svingede vores fyldte gasflaske samt tunge sække med ris, pasta, kød og grøntsager til 2 dages kursus med 20 kvinder på ryggen og bar afsted for os. Betalingen for deres slid var et par dåser sardiner samt en god håndfuld kokablade til hver.
Klik her for at se billeder fra turen til Tambo K'asa
Efter en smuk, men hård tur nåede vi frem til sundhedsposten, hvor kvinderne ventede på IMCC og undervisning i sundhed, organisation og rettigheder. Vores forventningsfulde følelser omkring hvordan kurset skulle forløbe samt beundringen af den skønne udsigt fra landsbyen ændrede pludseligt fokus senere på aftenen, da vi blev kontaktet af en kvinde og hendes 7-årige søn, der lige var gået i to strenge timer for at nå frem til sundhedsposten og deres eneste adgang til en sundhedsfaglig person. Moderen ville høre os ad, om vi ville hjælpe hendes lille søn, der dagen i forvejen havde været ude for en ulykke med sin hånd. Svøbt i et beskidt og blodplettet klæde gemte drengen sin hånd, som vi bedte om at se. Første udfordring blev at tilbageholde det gisp, vi begge udbrød over shokket ved synet af hånden. Hævet til dobbelt størrelse og med en unaturlig mørk farve uden bevægelse i fingrene så hånden ud til at være blevet knust mellem to store sten. Vi var med det samme klar over, at der var fare for blodforgiftning og at drengen måtte bringes til hospitalet hurtigst muligt, og tilbød derfor moderen at tage drengen med til San Lucas den efterfølgende morgen.
Det viste sig at være et emne for diskussion, hvorvidt drengen skulle behandles på hospitalet, da moderen forklarede, at hun intet kunne betale og derfor ikke ville have ham på hospitalet. For desværre, i denne sammenhæng, var drengen 7 år og derfor ikke dækket af den bolivianske nationale sygeforsikring for børn under 5 år. Selv sygehjælperen prøvede at tale os fra at bringe drengen helt til hospitalet, da han ikke kunne gennemskue, hvordan behandlingen skulle blive finansieret. Shokerede fik vi hermed et indblik i realiteten for de fattigste mennesker på landet og samtidig arbejdsforholdene for en sygehjælper, der frustreret må arbejde ud fra de ressourcer, og mangel på samme, der eksisterer i IMCC-projektets indsatsområde.
Vores afgørelse blev, at vi den næste morgen tog faderen og sønnen med og i al hast kørte hele vejen til San Lucas med bevidstheden om, at vi via denne handling delvist tog ansvaret for denne lille patient og dermed også betalingen af hospitalsophold samt mulig operation. Allerede over natten var håndens tilstand blevet betydeligt værre med en tiltagende mørkere farve i huden samt store fyldte blærer over hele hånden og åbne sår, så efter vores opfattelse var der ingen anden beslutning at træffe.
Slutningen på hele dette patientdrama blev, at drengen efter et par dages antibiotikabehandling på hospitalet i San Lucas blev kørt af IMCC til en ortopædkirurg på hospitalet i byen Sucre, hvor han blev indlagt og fik foretaget en operation af sin hånd. Betalingen blev aldrig et anliggende for hverken os som privatpersoner eller IMCC, da børnelægen i San Lucas personligt kendte den ansvarshavende læge i Sucre, der skulle modtage drengen og derfor lavede en privat aftale om, at denne læge i indlæggelsesjournalen ville registrere drengens alder til at være 4,5 år. Således havde drengen via en smule fiflen med tal og officielle papirer samt risikovillighed af to læger nu ret til fuld behandling betalt af den nationale sygeforsikring for børn under 5 år. I dette lettelsens suk over udfaldet af historien kan man blot glæde sig over det held, at denne dreng ikke var eksemplevis 10 år og dermed ikke havde kunne gå for at være under 5 år, så behandlingen blev mulig.
Klik her for at se billeder fra Netes lillebror Godfreds besøg
Klik her for at se billeder fra byggeri af hønsehus og tur til Santa Cruz